Yoga forløb for mænd

Bliv stærkere, mere mobil og gør op med skader og små-skavanker

Nu kan du igen gå til yoga – kun for og tilrettelagt særligt til mænd, hvor der er fokus på den mandlige krop, og de særlige forhold der gør, at den kan holde sig sund, stærk og mobil hele livet.

Hvorfor yoga for mænd?
Mænds fysik er forskellig fra kvinders – mænd har generelt en bedre kondi og et bedre iltoptag. Mænds bindevæv er til gengæld mindre blødt og eftergivende end kvinders.

Uanset, hvad du som mand gerne vil have fokus på, om det er styrke eller mobilitet, om du har en ubalance i kroppen – fx smerter i lænden eller manglende mobilitet i hofter og ben eller bare gerne vil stifte bekendtskab med yogaen, så kommer vi gennem det hele, med et særligt fokus på de udfordringer, som vi erfaringsmæssigt ved, mænd har.

Alle kan deltage, uanset om du har dyrket yoga før eller ej, og uanset hvor smidig og stærk du er. Yoga er for alle, der gerne vil opleve øget styrke, større mobilitet, færre skader, større kropsbevidsthed og en bedre kropsholdning.

Det praktiske:
Forløbet er 21 undervisningsgange. Prisen er 2.940,- kr.

Du kan altid tilmelde dig efter annonceret opstart d. 8. januar. Du kommer naturligvis kun til at betale fra den dag du starter på holdet. Pris pr. undervisningsgang er 140,- kr.

Undervisningen finder sted onsdage fra kl. 18.30-19.45 hos KBH Yoga på Østerbro.

Forløb opstart onsdag d. 8. januar 2025

Ønsker du at deltage efter ovennævnte opstart – enten skriv til Jørn på info@kbhyoga.dk eller tilmeld dig og køb forløbet her>>>

Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte, men ellers har vi yogamåtte, og alt hvad du ellers skal bruge af udstyr.

Det eneste, du skal, er at møde op i noget behageligt tøj, som du kan bevæge dig i og være parat til en sjov og udfordrende oplevelse, som vil give lidt sved på panden, som vil være godt for både din krop og dit sind.

Der er max 10 pladser på holdet.

Ved aflysning fra yoga studiets side, modtager du dit indbetalte beløb retur. Ved aflysning fra din egen side, bliver det betalte beløb ikke refunderet, medmindre vi har venteliste og der træder en anden deltager til.

Dine undervisere:
Du undervises af erfarene yogalærer. Maria Tødt som den primære underviser og Jørn Nørtoft-Price.

Er der dage, hvor du ikke har mulighed for at deltage, er du velkommen til at komme på et af Marias og Jørns andre hold i ugens løb, men pengene refunderes ikke.

Vi glæder os til at se dig.

Comments are closed.