Alle yogahold arbejder med åndedræt og bevægelse, for at komme dybere ind i stillingerne, blive afspændt, få større indre ro, og skabe en balance i kroppen både fysisk og mentalt.
Hvert hold starter med at skabe en indre ro og opvarmning af kroppen, og afslutter med en kropsafspænding eller visualisering i Savasana (hvilestilling).
Holdene er maksimalt med 15 deltagere, så du oplever en professionel vejledning og guidance gennem hele klassen. Det sikrer, at du netop ikke bliver overset og overskrider din grænse i kroppen.
Hatha yoga
Den klassiske yoga-form. Der arbejdes med hele kroppen, i form af smidiggørende og styrkende Asanas (stillinger) i samarbejde med åndedræt og bevægelse. Der bliver lagt vægt på at lytte til din krop, opmærksomhed på nuet, åndedræt og fysiske stillinger. Øvelserne bliver tilpasset eleverne på holdet. Niveau I+II.
Flowbaseret Hatha
Yogaøvelser sammensat med respekt for vejrtrækningens tempo. Du bliver guidet i et meditativt som dynamisk flow, hvor din intimitet i din vejrtrækning bliver forstærket, så vejrtrækning og bevægelse følges ad gennem dine fysiske øvelser. Klassens opstart er en opmærksomhedsøvelse på kroppens detaljer såsom led, længde, bredde og stabilitet. Kroppen bliver herigennem forberedt på, at absorbere gentagelser, du arbejder med i et flow. Gentagelserne giver dig forståelse af hvordan du kan ændre/forbedre kroppens blødhed/smidighed, som er essensen i kroppens fundament af styrke, smidighed og stabilitet fysisk som mentalt. Flowbaseret Hatha vil du opleve blive implementeret i vores Hatha klasser.
Yin Yoga
Yin Yoga er en blid dog meget effektiv yogaform hvor man får mulighed for at komme helt ned i gear og finde ro, balance og overskud. I modsætning til andre former for yoga, hvor man bevæger sig dynamisk fra den ene stilling til den anden for at opbygge styrke i musklerne, arbejder vi i yin yoga primært med siddende og liggende stillinger der holdes i længere tid (typisk 3-5 minutter) mens musklerne er afslappede. Men tiden lærer man at overgive sig mere og mere i tyngdekraften, og man oplever dybe stræk der smidiggør bindevævet og forløser fysisk og psykisk stress samt spændinger på et dybere plan. Yin yoga er for alle- uanset køn, alder, fysisk form eller erfaring med yoga- og fungerer rigtig godt som supplement til løb, fodbold eller andre former for sport.
Genopbyggende/restorativ yoga
Mental og fysisk udrensning og velvære. Genopbyggende yoga er øvelser, der udføres langsomt i en blid form til afspændende musik. Det dybere bindevæv påvirkes og kroppens smidighed forbedres. Genopbyggende yoga indvirker på kredsløbet, de indre organer, immunforsvaret og nervesystemet, og der bliver løst op for blokeringer i kroppen og sindet. Du fokuserer på, at være opmærksom på nuet og det, der sker i din krop. Du lærer at komme ned i tempo, nulstille hjernen og opnår fysisk og mental udrensning, sundhed og velvære, der modvirker stress og spændinger i kroppen. Du vil opleve, at både krop og sind er afspændt og fyldt op med ny energi. Både nybegyndere og øvede yogadyrkere kan deltage.
Restorativ og yoga nidra
Du blive guidet igennem få restorative stillinger, der vil hjælpe kroppen med at finde ro, hvorefter du vil bliver guidet igennem en yoga nidra.
I yoga nidra bliver du taget ud på en rejse ind i din underbevisthed. Læg mærke til at jeg bruger oppositionen ud og ind. Kan du både rejse ud og bevæge dig ind samtidig? Ja – det kan du og det er netop det at være med det modsætningsfyldte, som vi arbejder med i yoga nidra.
Yoga nidra foregår liggende og er på den måde en form for en luksusudgave af meditation. Yoga nidra er det sted hvor vi får kontakt til al den kreativitet vi hver især indeholder. I nidraen får du måske endda svar på, hvordan al din kreativitet kan komme til udtryk – når du igen vender tilbage til dit bevidste sind og hverdag.
Yoga for mænd – tilbydes som forløb
Mænds fysik er forskellig fra kvinders – mænd har generelt en bedre kondi og et bedre ilt optag. Mænds bindevæv er til gengæld mindre blødt og eftergivende end kvinders.
Vi har derfor oprettet et yogahold for mænd, hvor der er fokus på den mandlige krop og de særlige forhold, der gør sig gældende for den, for at den kan holde sig sund, stærk, mobil og smidig hele livet.
Yoga er for dig der gerne vil opleve øget styrke, større smidighed, færre skader, større kropsbevidsthed, en bedre kropsholdning og en indre ro.
Mænd har selvfølgelig også mulighed for at deltage på alle øvrige hold i KBH Yoga.
Yoga for seniorer – tilbydes som forløb
Yoga er for alle uanset alder!
På Yoga for Seniorer arbejder vi hele kroppen igennem med udgangspunkt i de klassiske yogastillinger og øvelser for åndedrættet. Vi går blidt til værks, og øvelserne er tilpasset kroppens kunnen. Undervisningen afsluttet altid med en guidet afspænding.
Yoga er en hensigtsmæssig måde at opretholde styrken i kroppen, balancen, arbejde med smidighed, mobilitet, ro og afhjælpning af skader.
Du behøver ikke at have prøvet yoga før.